Vestergade 4
Bygningens opførelsesår: 1910
Godsejer Schmiegelouw fra herregården Rodstenseje købte i 1930`erne Vestergade 4 af Thomas Frandsen,
og byggede den nederste etage om til mejeriudsalg.
Efter nogen tid købte Harald og Nanna Pedersen udsalget, der efter nogle år blev ændret til grøntudsalg.
Efter Nannas død overtog sønnen Bendt huset og indrettede privatbolig.
Ligesom flere andre huse i byen, har Vestergade 4 også huset andre butikker.
I 1928 havde Hertha og Carl Richardy bageriudsalg samt salg af is.
I en kort periode var der manufakturforretning i ejendommen.

Vestergade 4 i 1930’erne

Vestergade 4 2022
